Ordet er frit: Selv små ting forfalder

Ordet er frit: Selv små ting forfalder

20. juli 2010 - kl. 0:46 - af

Da vi i går med gæster besøgte Syvsten Kro havde vi selvfølgelig ikke forventning om havudsigt eller udsigt til åbne vidder.

At vi fra kroens bedste pladser skulle se byens kendetegn, De Syv Sten, i en så ussel forfatning var til gengæld meget bedrøveligt.

Kan det virkelig passe, at Frederikshavn kommunes tekniske udvalg ikke kan finde midler til at give de syv sten en gang ”hattelak”?
Måske kommer udvalgets medlemmer ikke forbi de ellers pyntelige sten, eller måske har de ikke kunnet se dem for bare røg?
Hvad end årsagen er, så se dog at få dem malet, eller find en sponser, der vil bekoste de par timer og den bøtte maling det koster!

Når I nu alligevel skal åbne for den store kasse, ville det være dejligt om elforsyningen kunne finde frem til et par stærke mænd og give dem et par bajere for at rette den lysmast på Krystaltorvet, der nu i gud ved hvor lang tid har hængt med næbet.
Det ser altså ikke godt ud når lokale og ikke mindst turister skal opleve at selv de mindste ting indikerer forfald.

Nå ja, blomsterkummen på Krystaltorvet, den er da flot!

På forhånd tak, og med venlig hilsen,

Flemming Sten

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Selv små ting forfalder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger