
Veteran-motorcykeltræf på Hedebo Camping
17. juli 2010 - kl. 1:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Er du en af de heldige, som har valgt at bruge uge 29 hjemme i Sæby, så er der bestemt mulighed for at få en på opleveren tirsdag d. 20 juli.
Hedebo Camping slår dørene op for veteran motorcykeltræf kl. 19.00, der vil kunne opleves ikke mindre end ca. 300 smukke motorcykler på parkeringspladsen foran Hedebo. Så er du til lyde og atmosfærde, som lugter langt væk af mandehørm, så skulle der være en god chance her.
Der vil også være mulighed for at købe øl, vand og pølser, for som alle ved uden mad og drikke, du’r helten ikke.
Er du mere til biler, så skal du lige tøve en dags tid, for allerede onsdag skiftes motorcyklerne ud med Amerikanerbiler, som ligeledes vil pryde pladsen foran Hedebo Camping.
Vel mødt!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Veteran-motorcykeltræf på Hedebo Camping' til en bekendt