Pokal og bronze til Voerså IF piger

Pokal og bronze til Voerså IF piger

14. juli 2010 - kl. 0:08 - af

Voerså IF har haft 19 piger i alderen fra 15 – 18 år i Ungarn til en større fodboldturnering, hvor modstanderne var piger fra resten af EU landene.
Voersåpigerne var godt stolte og trætte, da de vendte hjem efter 26 timer i bus. Det blev til både pokal og bronzemedaljer.

Undertegnede, Ole Kristensen, formand for Voerså IF og træner for pigerne, var selv med på turen.

Turen var en særdeles god tur både socialt og fodboldmæssigt. Pigerne opførte sig eksemplarisk pænt og var gode “ambassadører” for Voerså IF.

Jeg kan godt love for, det var en varm omgang. 35 grader i skyggen hele ugen og på banerne var der mindst 45 grader lige i solen.
Trods varmen var tempoet ikke nedsat nogen steder, og alle de deltagende hold havde fået mange advarsler om, at der skulle drikkes vand nok i rigelige mængder.
Vi kom i pulje med 4 ungarske hold og endnu et dansk hold fra Bagsværd. Vi satte lidt for mange point til undervejs, men vi havde den glæde, at vi var de eneste, der besejrede de senere ungarske vindere, der også kom fra vores pulje.
Vi spillede fodbold hver anden dag i ugen og var på udflugter resten af tiden blandt andet til Budapest, hvor der var en times kørsel i bus.
Jeg fornærmer vist ikke nogen, ved at fortælle der overhovedet ikke var problemer om aftenen med at få pigerne i seng. Når klokken var 22, skulle der være ro på hotelværelserne, og når jeg kom og kiggede efter, lå de alle i deres senge og slappede af – mere eller mindre udkørte efter dagens strabadser.

På vej hjem i bussen spurgte pigerne, om der kunne arrangeres en lignende tur til næste år, men her bliver jeg svar skyldig, så det må vi se på i bestyrelsen, om det kan lade sig gøre.
I 2011 skal vi have et par drengehold af sted – også til Ungarn – måske kan der arrangeres noget for pigerne i samme åndedrag.

Med på turen var også en del forældre, der kombinerede ugen med sport og ferie sammen med børnene.
Pigerne havde for en stor del selvfinansieret rejsen, men med et større tilskud fra Voerså IFs Venner, der blandt andet betalte bus og hotelophold.

Ole Kristensen – formand Voerså IF.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pokal og bronze til Voerså IF piger ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger