Ordet er frit af Birgit Hansen: Forskruet
7. juli 2010 - kl. 0:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kæmpe skandale ruller over skærmen. Hjemmehjælperne snyder.
De holder lange pauser, køber ind til eget forbrug osv. osv.
Det er meget skræmmende at se på den totale mistænkeliggørelse sosu´erne er udsat for.
Der er brodne kar, men at generalisere i den grad, vi er vidne til i disse dage, er under al kritik.
Selv folketingsmedlemmer skal nu kloge sig.
Det værste der nu kan ske, er der laves hovsa lovgivning, som vi så for år tilbage, da et ældrecenter tørrede bleer på radiatoren.
Det værste der kan ske er, at vi endnu engang udsattes for at skulle gennemføre nye bureaukratiske tilsyn, der ingenting er værd. Vi har jo set, at tilsynet på medie omtalte plejehjem for et år siden var til ug. Hvad er det værd?
Tillid og tryghed i ansættelsen skaber ejerskabsfølelse for eget job. Det er den vej vi skal. Det er til glæde for den ansatte, og til glæde for de borgere der har brug for hjælp. Det er den vej, jeg ønsker og håber, vi arbejder sammen for indenfor området i Frederikshavn kommune.
Håber hysteriet ligger sig inden nogle handler i panik og trækker nye tiltag ned over kommunerne.
2 kommentarer til “Ordet er frit af Birgit Hansen: Forskruet” under annoncerne.
Kære Birgit.
Jeg tror ikke at du behøver at bekrymre dig, vi har jo en fornuftig socialudvalgsformand og nogle fornuftige udvalgsmedlemmer.
Det der er galt i denne sag er at nogle få brodne kår, sammen med en dårlig ledelse, ødelægger det for alle det gode og dygtige SOSU´er vi har og som gør en kæmpe indsats, men det her har desværre gjort at de nu bliver “bombet” flere år tilbage, når de fremover stiller krav om bedre løn og arbejdsforhold.
Vh.
Steen Jørgensen
Tidligere socialudvalgsmedlem
Kære Birgit.
Hvordan vil du så kontrollere de ansatte, der i den grad mangler selvdiciplin og fællesskabsfølelese som du snakker om? Disse personer som TV2 afslørede er da fuldstændig ligeglad, med andre end dem selv. Hvordan kan sådanne personer slippe afsted med et svindelnummer i den størrelse i længere tid? En afdeling er ikke bedre end det svageste led og det må i dette tilfælde helt klart være ledelsen. Hvorfor fyrer de feks en gruppeleder der stiller kritiske spørgsmål?
Men ledelsen render måske også rundt og hygger i Føtex..
Det allerværste er, at de nu har fundet 25 hjemmehjælpere med rod i timerne og hvis det var så let, så kan de nemt finde 25 mere. Uden tvivl. Nej de kan starte med en uvildig undersøgelse i den Københavnske hjemmepleje, for at klarlægge hvor slemt det er. Og så ku man jo lære af Københavns kommune.
For helt ærligt. Tror du selv på at jyderne ikke kan være ligeså “smart i en fart” som kjøvenhavnerne..
Vi kan så bare håbe at der bliver knaldet tilstrækkeligt mange af de brodne kar, så det får en præventiv effekt.
Undersøges det skal det. Helt sikkert.
Vi andre knokler i vores ansigt`s sved, og har måske svært ved at forstå hvordan i alverden så mange kan blive enige om at snyde.
Er det ligefrem en kultur eller tradition..
Iøvrigt tror jeg nu ikke denne sag får ret meget indflydelse på lønudvikling og arbejdsforhold. Fokus på denne sag ebber hurtigt ud, og vil blive overskygget af mangel på penge, hurtigere end socialcheferne kan stave til Ib.
M.v.h
Chr. Fredborg