
Dannebrog er i byen med et fortryllende show
6. juli 2010 - kl. 1:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis du gik glip af mandagens forestilling, kan du nå det endnu. Cirkus Dannebro er også på Solsbækvej i aften tirsdag kl. 19, med et fantastisk og uforglemmeligt show for både børn og voksne.
Alt fra de sjove klovne, til trylleri i verdensklasse og tårnlineartister gjorde mandag aften til noget ganske særligt for mange børn og voksne. Og skulle nogen mod forventning sidde og falde hen, skulle klovnene med deres vand nok sætte gang i den igen både i og udenfor managen. Men hvad gør lidt vand i den varme aften i Cirkus Dannebrog’s telt på Solsbækvej? det gør bare det hele mere festligt.
Selv i pausen vanker der overraskelser, når elefanten på sin rundtur i manegen ”stjæler” en netop indkøbt candifloss fra publikum til stor morskab i hele teltet. Men ingen tvivl om at alt foregår i en intim og dejlig atmosfærde. Tårnlineartisternes færden oppe under teltdugen, giver også anledning til gåsehud og til at holde vejret nogle ekstra gange, da de uden sele bevæger sig frem og tilbage på den udspændte line, og foretager sig de drabeligste ting. Det er dog heller ikke helt uden fare, da den ene under en sjippetur må slippe linen, og ta’ hænderne til hjælp for ikke at falde til jorden, for sikkerhedsline er ikke noget man bruger i et rigtig cirkus.
Det hele blev på rigtig cirkusvis afrundet med en præsentation af de mange fantastiske kunstnere, der modtog stående klapsalver fra de fremmødte.
HUSK! du kan også opleve denne fantastiske forestilling, tirsdag aften kl. 19 i Sæby, god fornøjelse!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dannebrog er i byen med et fortryllende show ' til en bekendt