Nyt supercenter bør placeres i Sæby
4. juli 2010 - kl. 10:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et af statens supercentre skal ligge i Frederikshavn Kommune, blev det bestemt igår. Det betyder tilførsel af ca. 150 nye arbejdspladser. Det er lykkedes Bent Bøgsted og borgmester Lars Møller, at overbevise Inger Støjberg om, at Fredrikshavn Kommune er det rigtige sted for et af disse centre.
Nu kunne det selvfølgelig være dejligt, hvis dette supercenter kunne placeres i Sæby, da det jo skal dække helt ned til Århus området. Det nye nordjyske supercenter, som fra 2012 skal varetage store dele af den kommunale sagsbehandling bør placeres på Sæby Rådhus, her ville det gamle rådhus være et oplagt emne – så vi ikke også her får et spøgelseshus. Byrådsmedlem Jørgen Tousgaard (S) kan kun appellere til borgmester Lars Møller om, at de lokalvalgte politikere arbejder seriøst og hurtigt i deres respektive grupper og argumentere for, at skal ideen med at flytte statens arbejdspladser til udkantsområderne, der har mistet arbejdspladser, så er Sæby et helt naturligt valg for nogle af de nye arbejdspladser.
8 kommentarer til “Nyt supercenter bør placeres i Sæby” under annoncerne.
Og hvem har i sin tid bestemt at netop Frederikshavn skal være “Hovedbyen” i kommunen? Der har ikke været afstemning om det, og inden sammenlægningen var Sæby Kommune betydeligt større end Frederikshavn (gamle) Kommune.
Hér er endelig en politiker, der tør lufte sin mening…er der andre der tør det?
Her er en mulighed for borgmester og byråd, for at gøre et godt og konstruktivt indtryk på sine vælgere i gamle Sæby Kommune og dets opland.
Endelig en lokalpolitikker, der tænker konstruktivt og fremadrettet.
Det har hidtil knebet lidt med visionerne i Frederikshavn kommune!
Det er derfor dejligt når Jørgen Tousgård S kommer med et endog meget visionært forslag gående ud på, at det kommende supercenter bør placeres i det gamle Sæby Rådhus.
De ca. 150 arbejdspladser vil passe fint til bygninges størrelse og da huset er lige til at anvende, er det bare med at komme igang.
Hvis man ikke griber dette forslag med kyshånd, vil det nok blive endog meget svært at finde anden anvendelse for denne specielle, men iøvrigt udmærkede bygning.
Jeg håber virkelig, at de borgerlige vil tage imod det gode og velmenende forslag fra oppositionen
Venligst
Flemming Sten
Endelig en lokal politiker der ser muligheder i stedet for begrænsninger!
En stor tak til Hr. Jørgen Tousgård S, for det geniale forslag om at udnytte vores “gamle” rådhus i Sæby til nyt Supercenter. Beliggenheden er jo geografisk perfekt set i forhold til borgere fra både nord og syd i landsdelen.
Samtidigt vil forslaget sprede goderne (arbejdspladserne) I den nye Frederikshavn kommune.
Alt i alt en super ide fra Hr. Tousgård
Venligst
Poul Jensen
Og så kunne det jo være godt for sagen, hvis flere tør tilslutte sig denne debat, inden de selvcentrerede politikere i Frederikshavn, får taget livet af bl.a vores rådhus..!
Er der ingen andre politikere, som tør svare på oplægget fra Jørgen Tousgaard, så det kunne blive lidt tydeligere for os vælgere, hvilken vej vinden blæser.
Er man bange for at indrømme, at dette er den allerbedste løsning for rådhuset……og for os brugere, som ikke har VALGT, at alt nødvendigvis skal foregå i selve Frederikshavn?
Meget kunne jo tyde på at dette er ren diktatur, da man ikke vil ind i en dialog med borgerne, men ene og alene vedtager de ting der skal ske i vores kommune..!
Det kan jo ikke passe at samtlige byrådsmedlemmer holder ferie på samme tid.
Håber at vore lokalpolitikere,når de kommer tilbage fra ferie, har de rigtige svar på borgernes spørgsmål/forslag.
Nu er det konstateret, at vores byråd er tæt på ren diktatur, når de ikke lytter til lokale borgere, men lige hen over hovedet på os alle, beslutter at sælge rådhusbygningen til boligforeningen..!!!!
Man fortæller hermed, at det var bestemt på forhånd, at det nye supercenter IKKE skulle være her i Sæby, men i Frederikshavn..! Hvorfor svarer man så ikke på spørgsmål om dette?
Hvor blev borgerhøringen af?
Jeg har tidligere efterlyst at især vore lokale politikere… med det ansvar der hører med deres (jeres) valgstemmer… underrettede os borgere i Sæby om den slags store beslutninger for vores by.
Eller i det mindste var så ansvarsbevidste, at de (I) kunne finde ud af at svare på borgernes spørgsmål eller forslag.
Jeg har jo konstateret at flere af vore politikere læser denne avis, og dermed har haft rig mulighed for at svare.
Vi hér i Sæby, føler os glemt…