Byanalyse blev startskuddet til fremtidigt samarbejde

Byanalyse blev startskuddet til fremtidigt samarbejde

1. juli 2010 - kl. 0:05 - af

Konklusionen på det møde Sæby Handelsstandsforening havde indkaldt til mandag, for at drøfte den færdige rapport fra Cowi, blev til en aftale om debat og tæt samarbejde mellem Handelsstandsforeningens medlemmer, bestyrelsen og ikke mindst Sæby Turistforening.
Der var god debat og bestemt værkstøjer på bordet, som skal gøre Sæby endnu mere attraktiv fremadrettet. Ligeledes kunne Cowi oplyse flere detaljer omkring besvarelserne fra turister, lokale og andre der havde lagt vejen forbi vores by. Og der var bestemt nogle ting, som er værd at kigge nærmere på, såsom serviceniveauet i butikkerne – det blev rost i rapporten – ligesom det kom frem, at turisterne er påvirkelige – efter deres eget udsagn, og derfor gerne vil bruge flere penge i byens butikker, hvis de forretningsdrivende er dygtige nok.
Ellers blev der talt om de tomme lokaler, som vi heldigvis ikke har mange af i Sæby, og ligeledes var der enighed om, at byens informationstavler skal bruges bedre for at oplyse borgere og turister om aktiviteterne i byen. Dette var kommunens folk helt med på, og de ville gerne deltage i en opgradering af disse tavler til alles fordel. Ligeledes blev det aftalt, at Sæby Handelsstandsforening får en fast kontaktperson i kommunen, så det bliver lettere at komme frem med nogle synspunkter m.m., uden at skulle den tunge vej gennem alle kommunens kontorer i Frederikshavn.
For at runde emnerne af, blev det til en rundtur i Sæby midtby, hvor Cowi demonstrerede deres model til en mere sammenhængende by, hvor specialbutikkerne gerne skulle nyde godt af supermarkedernes volume, og ligeledes den synergieffekt der er ved både dagligvarehandel og handel i specialbutikkerne i en og samme omgang. Endelig var området omkring Pindborggade og de gyder og smøger, der forbinder Vestergade og Pindborggade oppe at vende, da Cowi her mente, at en modernisering af disse områder kunne ha’ en positiv virkning på den måde turisterne bevæger sig rundt i byen på.
Sidst men ikke mindst var der stor enighed om, at det brede udvalg af butikker er Sæby’s varemærke, som der skal værnes om, og der vil derfor fra Handelsstandsforeningen og Turistbureauet blive taget kontakt til mulige emner, der kunne være interesseret i de tomme lokaler, der er i byen, så vi måske ad den vej kan få balance i byens forretningsliv, til glæde og gavn for både nuværende forretningsdrivende, borgere og turister.


Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byanalyse blev startskuddet til fremtidigt samarbejde ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger