Ugens buket fra bellis blomster går til:
25. juni 2010 - kl. 22:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I anledning af den 13. internationale musikfestival, har vi på SaebyAvis.dk valgt at ugens buket skal tilfalde musikkorps Sæby for deres kæmpe indsats i forbindelse med det store arrangement.
Vi fangede formanden for musikkorpset Inge N. Rasmussen, lige efter de første strofer havde lyt på scenen på torvet. Hun var som de fleste i godt humør, alt ser ud til at lykkedes og vejret er med os, sagde hun smilende.
Hun modtog på vegne af hele Sæby Musikkorps ugens buket fra Bellis Blomster.
Musikkorps Sæby’s medlemmer samt koner og mænd og øvrig familie yder en enorm indsats i forbindelse med musikfesten.
Forberedelserne har stået på i et års tid. Mødeaktiviteten har været høj og de forskellige udvalg har udført meget alsidige opgaver.
Disney er temaet og Musikkorps Sæby vil gå i front af optoget fra Sæby Havn iført dalmatinerdragter med en ond Cruella de Vil, der vil forsøge at holde styr på hundene op gennem byen.
Dragter laver ikke sig selv, så udklædningen er kreeret af Britta Årup og Helle Klarup.
Praktiske mand på festpladsen er Steen Klarup, som har ansøgt Kommunen, uddelegeret opgaver til korpsmedlemmer og har lavet nogle dalmatinerpletter. Alsidigt.
Musikhuset er blevet kalket, sokkel malet, gjort rent af en stor flok . Her har Jørgen Mellergaard svinget pisken.
Annoncetegning til festavisen har Mogens Årup og Jørgen Hyttel været primus motor for. !3 medlemmer har ivrigt besøgt forretninger og firmaer i Sæby og omegn, og de er blevet taget særdeles godt imod.
Indkvartering samt modtagelse af orkestrene står Berit Hejslet for, ligesom hun også er vores tyskoversætter.
Musik, lyd og lys koordineres med en rutineret hånd af Frank Hejslet.
Korpsets medlemmer har været i sving overalt. Plakater hænges op, flyers uddeles, skilte både her og der.
Bestyrelsen har siddet som tovholder (Mona Pilgaard, Mogens Årup, Finn Malling Nielsen, Jørgen Hyttel, Inge Nørbjerg Rasmussen) Musikfestudvalget har ud over bestyrelsen bestået af Jørgen Mellergaard, Steen Helle Klarup, Berit og Frank Hejslet, Britta Årup .
Uden en fælles indsats lykkes det ikke, så alle har givet en hånd med.
Buketten kan købes hos Bellis Blomster i Sæby for ca. 300 kr
Se flere flotte buketter på www.bellisblomster.dk
Sådan gør du, hvis du vil sige tillykke, tak eller bare undskyld helt gratis!
SaebyAvis.dk har i samarbejde med Bellis Blomster, lavet en super måde at sige tak på!
Udarbejd en lille beskrivelse af, hvorfor du vil sig tak, undskyld eller bare jeg elsker dig og send det på mail til info@saebyavis.dk.
Så vælger vi mellem de indkomne forslag og SaebyAvis.dk afleverer buketten til modtageren.
Efetrfølgende bringer vi teksten og et billede af den glade modtager i avisen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ugens buket fra bellis blomster går til:' til en bekendt