Fantastisk vejr til 4. etape af Tour de Pedal
19. maj 2010 - kl. 9:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fjerde afdeling af årets Tour de Pedal løb af stablen tirsdag den 18. maj. Vejret viste sig fra sin bedste side, og derfor var der mødt 108 deltagere op, hvilket er sæsonens højeste antal deltagere.
De cyklede den 15 km lange tur i det flade forårslandskab syd for Sæby. Turen gik fra SFI`s klublokaler via Sæbygårdvej, Toldbodvej og Brolæggervej sydpå ad Solsbækvej og tilbage til klublokalerne via bl.a. Dyrhedenvej og Østkystvejen.
Præmierne til aftenens cykelarrangement blev sponseret af Nordjyske Bank.
De heldige vindere var:
Annie Nielsen, Rådhusvej, Lotte Kristensen, Søndermarksvej, Hanne Berg, Kornblomstvej, Kirsten Pedersen, Solsbækvej, Jens Chr. Madsen, Oluf Kragsvej, Poul Sørensen, Bibliotekshaven, Minna Jensen, Søndermarksvej, Else Riis, Bakkevej, Kjeld Pedersen, Bibliotekshaven og Møller Werge, Hattemagervej.
Onsdag den 12. maj var vendepunktet på ringcyklingen krydset ved Dyrhedenvej / Grønhedevej.
Sponsorerne var Cykelgården, Super Brugsen. De heldige vindere var:
Bent Sørensen, Toftevænget, Carl August Christensen, Parallelvej og Finn Pedersen, Solsbækvej
Vendepunktet på onsdagens ringcykling er Volstrup Kirke og på torsdag den 20. maj vendes der ved vejkrydset Karupvej / Understedvej.
På tirsdag den 25. maj afholdes sæsonens 5. og næstsidste afdeling af Tour de Pedal med start fra Firmaidræt Sæbys klublokaler på Sæbygårdvej 32b.
Leif Sørensen, Firmaidræt Sæby
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fantastisk vejr til 4. etape af Tour de Pedal ' til en bekendt