Husk det traditionsrige marked på Hedebo Camping

Husk det traditionsrige marked på Hedebo Camping

14. maj 2010 - kl. 19:18 - af

Det er ikke nogen nyhed, at der i Pinsen er marked på Hedebo Camping i Sæby, tværtimod er det en tradition, der har rødder i USA, og som blev startet her tilbage i 70, fortæller Erik, Lejerchef på Hedebo.
Det er en tradition, som min far tog med sig hjem fra en af sine mange ture til USA.
I 1968 da han kom hjem, besluttede han at købe Hedebo Camping, helt uden at spørge min mor og det var bestemt ikke populært, men sådan blev det, og tilbage derfra stammer det traditionsrige pinsemarked også.
Der er rigtig mange, der deltager hvert år, fortæller Erik videre, alle kan i princippet være med. Så bugner garagen eller kælderen af ting, der kan sælges, er her muligheden. Alle, der ligger på pladsen, dog mest i ”hovedgaden” er med, og dem der kommer udefra, kan købe stadeplads nede ved vandet og til en overkommelig pris.
Så en hyggelig pinse er i vente, og alle pladserne til campingvogne er for længst optaget, men stadeplads til markedet kan vi stadig finde, slutter Erik.
Markedet foregår som sagt i pinsen, lørdag og søndag, den 22. og 23. maj fra kl. 10-17.

Hedebo har 320 helårlige fastliggere og 460 i forsæsonen. Det er fastliggerne, der danner grundlaget for eksistensen af pladsen og faktisk bliver der stadig flere, der ønsker en fast plads.
Nordjylland er blevet en blindtarm siden Storebæltsbroens komme i år 2000, og det har gjort, at den trafik der førhen var til og fra Nordjylland og til færgerne i Frederikshavn, er blevet voldsom reduceret, hvilket alle her boende kan bevidne. I dag er hovedparten af alle campisterne på Hedebo danskere, og antallet af turister er stadig faldende, desværre for både campingpladserne i området og bestemt også for byen.

En anden årsag til nedgangen i turisttallet, er den stadig større ulighed, der er for turister i de forskellige lande. Danmark kan ikke hamle op med eksempelvis Sverige, der på turisme kun har 12% moms og Tyskland med bare 7%. Dette er en væsentlig årsag til tingenes tilstand, og gør det bestemt ikke lettere at drive turistvirksomhed i Nordjylland og i resten af Danmark.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Husk det traditionsrige marked på Hedebo Camping' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger