Medlemsfremgang og sund økonomi hos Sæby Basket

Medlemsfremgang og sund økonomi hos Sæby Basket

3. april 2010 - kl. 9:44 - af

Sæby basketball club af 1977 har afholdt sin årlige generalforsamling tirsdag den 30. marts i klublokalerne i Sæby Fritidscenter.

Som dirigent blev Jens Peter Legaard valgt, og henved 20 personer var mødt op til forsamlingen.
Formand Henrik Hansen kom i sin beretning ind på flg.

Det er glædeligt at se vores fremgang på medlemssiden. Klubbens 3 årsplan sigtende på, at vi i år 2011 vil have fyldt op i alle ungdomskatagorier fra micro til ynglinge ser ud til at bære frugt. Et godt arbejdende ungdomsudvalg har stor andel i denne fremgang.

På trænersiden er 9 ungdomstrænere blevet efteruddannet, og flere trænere har deltaget på trænerclinic i Århus. Klubben har også i året fået uddannet ikke færre end 19 C-dommere på forbundskurser. 9 af klubbens helt unge ungdomstrænere fik desuden tildelt Nordea prisen.

Klubben har sammen med 9 andre klubber i Danmark været udvalgt af Forbundet til at indgå i et projekt til styrkelse af medlemstilgangen. I den forbindelse er der blevet afviklet et EASY BASKET forløb i samarbejde med 2 SFO´ er i byen. Et projekt klubben følger op til næste år.
Årets traditionsrige julecup i december blev afviklet med et rekordstort antal deltagere. Over 70 spillere deltog, og det er mange år siden, så mange har deltaget.
Klubbens flagskib i 1. division damer, har klaret sig forrygende. De lå længe på førstepladsen, men kunne ikke holde distancen. Holdet endte på en flot 4. plads a´ point med 3. pladsen. Herrerne har et ungt hold der pt. frister en tilværelse i serie 1.

På unddomssiden kan nævnes at pigerne vandt guld i sommerens ”street Basket” turnering. Herrejunior deltog i Pirats Cup i Norge og fik en flot sølvmedalje. Klubben repræsenterede også Frederikshavn kommune ved Byernes ungdoms OL i København i forbindelse med valget af OL by 2016. Her blev det til en flot sølvmedalje af pigerne.
Økonomisk har det også været et godt år for klubben, hvor den årlige Havne Fest gav et pænt overskud til klubkassen. Sponsorudvalget har ydet en kæmpe stor indsats i disse økonomiske svære tider.

Efter mange år på posten som formand har Henrik Hansen valgt at trække og udtræde af bestyrelsen. Han fik bl.a. kommunens idrætslederpris i år 2000, og blev valgt til årets idrætsleder i Danmark i 2004 gennem SE og Hørs Gunnar Nu Fond.

Økonomisk blev det til et godt resultat for klubben med et pænt overskud.
Der blev godkendt flere vedtægtsændringer grundet indtrædelse nu i Fr. kommune.

Der var genvalg til bestyrelsen til Sten Frederiksen og Christina Legaard. Nyvalgt blev Helle Guldbæk. 1. supl. Louise Munch og 2. supl. Brian Munck.

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

Som revisor blev valgt Per Thomsen og supl. Carsten Bøggild, slutter Sten Frederiksen Sæby Basket.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medlemsfremgang og sund økonomi hos Sæby Basket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger