Q8 på Frederikshavnsvej åbner igen til april.
29. januar 2010 - kl. 18:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den tidligere Q8 tank på Frederikshavnsvej 69 åbner igen efter en større renovering og ombygning.
Denne gang under navnet Highway 69. Det er Karim, som også ejer Bella Firenze, der har kastet sin kærlighed på den gamle tankstation.
Han købte bygningen i oktober af Hotel Viking, med ideen om at lave et anderledes og hyggeligt pizzaria ved hovedvejen til Frederikshavn.
Den endelige åbningsdag for den nye forretning er ikke fastsat, men et godt bud er I april, siger Karim.
“Jeg vil lave et hyggeligt spisested med forskellige specielle pizza’er, ovnbagte kyllinger, sparribs og meget andet”, fortsætter han og tilføjer: ”Det skal være hyggeligt, meget hyggeligt, det er vigtigt for mig at understrege. Det er også derfor, jeg bl.a. har hævet loftet i den gamle kiosk, som nu skal indrettes som restaurant”.
Omkring råvarer fortæller Karim, at han sværger til sunde og friske produkter, så det samlet bli’r en restaurant med kvalitet og god service.
Karim slutter: “Jeg vil gøre det rigtigt, så en nøjagtig åbningsdag vil jeg ikke sætte på endnu, men som sagt, jeg tror medio april er et godt bud.”
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Q8 på Frederikshavnsvej åbner igen til april.' til en bekendt