
Æble- og havtorndag søndag
hos Zenas-Pedersholt
20. oktober 2016 - kl. 7:13 - af 020838
Søndag fra klokken 12-16 er der mulighed for inspiration til at lave æblemost og bruge havtorn i madlavning.
Det foregår på Zenas-Pedersholt, som er en økologisk gårdbutik, der producerer saft, marmelade, sennep med videre af egne produkter. Adressen er Tryvej 201 Dybvad.
Der vil søndag den 23. oktober være smagsprøver på æble- og havtornprodukter, og du får et grundigt indblik i historien, om dyrkning og om deres specielle egenskaber. Hvordan vi plukker dem og hvad de bruges til. Du får din egen lille friskpressede æblemost med hjem.
Du kommer med på en inspirerende naturtur i området, hvor der fokuseres på vores lille jordbrug, biodiversitet, mangfoldighed, økologi og biodynamik.
Det koster for voksne 40 kroner at være med.
Lidt mere om Zenas-Pedersholt – som er et lille økologisk jordbrug på ca. 10 ha beliggende ca. 5 km fra Dybvad i midten af Vendsyssel mellem Volsted bæk og Voer å. Se mere ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Æble- og havtorndag søndag
hos Zenas-Pedersholt' til en bekendt