
Læserbrev:
Derfor demonstrerer vi i dag
12. maj 2016 - kl. 11:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag torsdag starter Kommunernes Landsforening og Finansministeren forhandlingerne om en økonomiaftale for kommunerne næste år.
Regeringen har for første gang nogensinde, inden forhandlingerne overhovedet er startet bebudet, at den vil inddrage 1% af kommunernes budget, det såkaldte “omprioriteringsbidrag” for så måske at give noget tilbage til regeringsbestemte opgaver.
Det betyder urimelige nedskæringer I alle kommuner på velfærdsområderne børnepasning, skoler, ældrepleje og I socialsektoren.
I Frederikshavn Kommune betyder 1% nedskæring ca. 26 mio. Kr. Det svarer til ca. 52 stillinger.
Fagforeninger og andre borgergrupper har startet en bred bevægelse “Velfærdsalliancen” for at forhindre velfærds-forringelserne.
Bevægelsen har bredt sig over hele landet og opfordrer til, at der demonstreres I alle kommuner d.12. Maj, når økonomiforhandlingerne starter, for på den made at sende et klart budskab til regeringen:
“Vi siger nej til regeringens bebudede besparelser. Vi kræver i stedet, at den kommunale velfærd bevares og udvikles.”
I Frederikshavn kommune er demonstrationen torsdag d.12/5 kl. 17. på Rådhuspladsen i Frederikshavn!
En række offentlige og private fagforeninger og grupper af aktive borgere har sammensat et program bl.a. LO, BUPL, DLF, FOA, Velfærd Frederikshavn.
- ROGRAM :
- Kl 17.00: velkommen v/Cai Møller (LO Vendsyssel)
- Kl 17.10: underholdning v/ Danni Mikkelsen
- Kl 17.20: tale v/ Jan B. Sørensen (skolebestyrelsesformand)
- Kl 17.25: underholdning v/ Danni Mikkelsen
- Kl 17.35: tale v/ Kathja Ryom (nf HMED/SL)
- Kl 17.40: underholdning v/ Danni Mikkelsen
- Kl 17.50: tale v/Birgit S. Hansen (borgmester)
- Kl 17.58: afslutning v/Cai Møller (LO Vendsyssel).
Jeg tror og håber, at rigtig mange fra hele vores kommune vil komme og deltage i dette forsvar for vores fælles velfærd.
Man kan læse om Velfærdsalliancen her :http://velfaerdsalliance.dk/
Ida Skov
Frederikshavn
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev:
Derfor demonstrerer vi i dag' til en bekendt