Trafikcenter Sæby Syd støtter Årets Refleksdag

Trafikcenter Sæby Syd støtter Årets Refleksdag

21. oktober 2015 - kl. 12:39 - af

Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder den sidste torsdag i oktober måned, inden vi stiller uret om til vintertid. Årets Refleksdag har til formål at lyse Danmark op og sætter fokus på synlighed i trafikken og anvendelse af reflekser i den mørke tid, vi går i møde.

Årets Refleksdag skal nu afholdes for 5. gang og vi glæder os til at få endnu flere til at lyse op med reflekser i Danmark. Kampagnen nåede nemlig ud til over 1,5 mio. danske voksne i 2014 og i år er målsætningen at øge dette antal yderligere. I 2015 falder Årets Refleksdag torsdag den 22. oktober.

Om Årets Refleksdag
Der er i dag mange fodgængere og cyklister, der glemmer reflekser i trafikken til trods for, at der er 70 % større sandsynlighed for at blive set i trafikken ved at bære en refleks. Synlighed er afgørende for fodgængernes og cyklisternes sikkerhed i den mørke tid. Med en refleks hængende på tøjet eller tasken, kan man ses i en afstand af 140 meter.

Med Årets Refleksdag håber Børneulykkesfonden på at kunne motivere landets mange institutioner, skoler og virksomheder til at støtte op omkring Årets Refleksdag gennem en lang række aktiviteter og tiltag, så flere børn og voksne bliver bevidste omkring vigtigheden af at være synlig i trafikken.

Årets Refleksdag bliver markedsført i både lokale og landsdækkende medier, på Facebook, via nyhedsbrev samt annoncemateriale på diverse hjemmesider. Der er også udarbejdet en kampagnefilm som bl.a. vil blive vist i landets biografer, på DR OBS, skadestuer, S-toge m.m.

OK Plus i Trafikcenter Sæby Syd støtter Årets Refleksdag
Ok Plus i Trafikcenter Sæby Syd er blandt de virksomheder, som støtter Årets Refleksdag, og i den anledning vil der være uddeling af gratis reflekser til de første 50 børn, der kommer ind i butikken på Årets Refleksdag – torsdag den 22. oktober.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trafikcenter Sæby Syd støtter Årets Refleksdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger