
Fortæl hvordan du vil bo næste år og vind gavekort
3. oktober 2015 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune kalder nu på borgernes hjælp til at få mere viden om, hvilke boligtyper der er attraktive, og hvilke boligtyper der er behov for i fremtiden.
Attraktive boliger er sammen med gode arbejdspladser, mangfoldige kultur- og fritidsaktiviteter, et spændende handelsmiljø og unik natur med til at gøre kommunen attraktiv for dig, som allerede bor her, men også for dem, som overvejer at flytte hertil.
Kommunen spørger derfor alle borgere over 18 år om, hvad der spiller ind i deres valg af bolig, tidligere flytninger samt eventuelle overvejelser om at flytte.
Du har sikkert allerede modtaget et spørgeskema i din e-boks, og vi vil gerne opfordre dig til at svare.
Dine svar indgår i det billede, vi herefter vil tegne af, hvilke boliger der er attraktive, og hvilke typer boliger der efterspørges.
Har du ikke e-boks, har du stadig mulighed for at deltage i undersøgelsen. Du skal blot kontakte Bente Jochumsen, Frederikshavn Kommune på tlf. 98 45 50 32 eller mail: bejo@frederikshavn.dk, så får du spørgeskemaet tilsendt.
Svarfristen er den 12. oktober. Blandt alle besvarelser trækker vi lod om tre gavekort á 500 kroner.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fortæl hvordan du vil bo næste år og vind gavekort ' til en bekendt