Sang – fest og musik i Lyngså kirke

Sang – fest og musik i Lyngså kirke

1. oktober 2015 - kl. 12:41 - af

Det var kirkens børnekor, K. I. K. koret, der stod for underholdningen, da der onsdag 30. september sent eftermiddag var børnegudstjeneste i Lyngså kirke. De otte piger og drenge i koret blev ledet af musikpædagog Hanne Møller og sanglærer Dina Flyvbjerg Ledet.

Straks fra starten havde pædagogen og sanglæreren de omkring 85 børn og voksne i kirken i deres hule hånd, hvor de også fik kirkegængerne nede i kirken til at rokke lidt i sæderne og svinge lidt med armene. En stor fordel var, at alle kunne synge og følge med i teksterne, der løbende kom op på en stor hvid væg.

B for børnegudstjeneste
Sang og konkurrencer var der masser af. Hvis børnene kunne nævne ord og navne, der begyndte med B, blev de præmieret af Hanne Møller med vingummibamser eller lakrids, som børnene måtte gribe, når det fløj gennem luften. I flere af salmerne var der masser af bevægelse fra korets side, der i løbet af eftermiddagen fik rørt sig en hel del.

Ved ankomsten i kirken blev salmen ”Måne og sol” sunget, og sognepræst Helge Morre Pedersen fortalte om de ni bedeslag fra kirkeklokkerne, og om Jesus der boede i Kapernaum, samt om folk der boede i huse med meget små rum, og som var fiskere i søen om natten. De fiskede godt, men en dag havde Peter intet i garnet, og Jesus foreslog ham at gøre det anderledes. Trods tvivl gjorde Peter det anderledes, og han fik masser af fisk i garnet. Peter og andre fandt ud af, man skulle gøre som Jesus sagde, og de fulgte Jesus. På den måde fik Jesus de første disciple.

Ud fra denne fortælling blev tilfældigt udvalgte børn nu fiskere, og andre børn fik andre titler. Alle blev udstyret med hat og udførte fiskeri med garn i kirken.

Efter gudstjenesten mødtes alle i kirkehuset, hvor aktivitetsudvalget stod klar med pasta og kød samt salatbar til alle. Børnene spiste gratis, mens voksne måtte lægge et symbolsk beløb.

Tekst og fotos. Cille Strøm

IMG_8986 IMG_8987

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sang – fest og musik i Lyngså kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger