Forbrugerrådet Tænk kritiserer nye regler

Forbrugerrådet Tænk kritiserer nye regler

10. oktober 2015 - kl. 0:01 - af

De kalder det for en sparreøvelse, der vil afholde forbrugere med en ellers god sag fra at klage. Organisationen vil fremover betale det første klagegebyr på 100 kroner for dens medlemmer.

Fra 1.oktober bliver der ændret på betingelserne for folk, der vil klage til Forbrugerklagenævnet. Har man f.eks. købt en læderjakke, der går op i syningen, første gang man har den på, eller har man købt en mobiltlf., der på grund af en produktionsfejl, hurtigt holder op med at virke, eller har man oplevet andre tvister med en butik efter køb af en vare eller tjenesteydelse, ja så er betingelserne ændret.

Forbrugerrådet Tænk mener, de nye regler gør det betydeligt dyrere at klage, og at ændringerne er en klar forringelse af danskernes klageadgang, hvis man har købt et produkt, der ikke lever op til forventningerne og ikke kan nå til enighed med den erhvervsdrivende om en løsning.

”Når det bliver dyrere at klage, og man løber en risiko for at miste et forholdsmæssigt stort beløb, hvis man taber sagen, vil det efter vores vurdering betyde, at mange sager, der burde føre til en klage, ikke gør det,” siger direktør Lars Pram fra Forbrugerrådet Tænk.

Han peger på et eksempel, hvor en forbruger har købt en flyverdragt til 700 kroner, men oplever, at lynlåsen går i stykker. Forbrugeren vil fremover først skulle betale 100 kr. for mediation, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil forsøge at mægle og finde en løsning. Først derefter kan forbrugeren få behandlet sagen i Forbrugerklagenævnet mod at betale yderligere 400 kroner. Hvis man ender med at tabe sagen, har det altså kostet 500 kroner at få behandlet en klage over et produkt til 700 kroner. Tidligere betalte man 160 kroner for at få sagen behandlet ved nævnet. Altså risikerer det at blive mere end tre gange så dyrt for en forbruger at klage.

”En af konsekvenserne kan blive, at forbrugere, der har en god sag, undlader at klage på grund af prisen. Det er ikke fair, og derfor vil vi fremover betale de 100 kroner for den tvungne mægling for de af vores medlemmer, der ønsker at klage til Forbrugerklagenævnet,” siger Lars Pram.

I det tidligere klagesystem kostede det 160 kroner at få behandlet en sag i Forbrugerklagenævnet.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forbrugerrådet Tænk kritiserer nye regler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger