Frivillig fredag på Torvet i Sæby<br>…

Frivillig fredag på Torvet i Sæby

30. september 2015 - kl. 0:03 - af

Fredag d. 25. september var der fest med kaffe, kage og musik på Torvet i Sæby, da 22 foreninger, klubber og netværk i ”Frivilligt Samråd for Sæby og Omegn” for andet år i træk samledes for at hygge sig sammen og for at synliggøre sig som led i det landsdækkende arrangement ”Frivillig fredag”.

Den officielle åbning stod formand for sundhedsudvalget Anders Broholm for. Med udgangspunkt i årets motto ”Grokraft For fællesskaber” rettede han en meget stor tak til de frivillige for deres store arbejde, som han kaldte et vigtigt bidrag i hverdagen, som naturligvis ikke skal erstatte den indsats, der skal ydes fra det offentlige. Anders Broholm kunne i øvrigt fortælle, at planerne for et frivilligt center for hele kommunen nu er tæt på at blive realiseret, og han så frem til fortsat godt samarbejde med de frivillige.

Herefter talte formanden for Frivilligt Samråd Jørgen Madsen, som udtrykte forventning om, at det nye center endelig ville føre til fællesskab i hele Frederikshavn kommune inden for det frivillige arbejde. Han anførte, at ”Samrådet for Sæby og Omegn”, der var oprettet som en paraplyorganisation for frivilligt arbejde i den tidligere Sæby kommunes tid, siden kommunesammenlægningen har ønsket dette samarbejde gennemført i hele kommunen, så han ser frem til at dette formentlig bliver til virkelighed næste år.

Der var opstillet et telt på Torvet – og heldigvis for det, for selv om vejret var bedre end sidste år, så slap de ikke for en ordentlig byge i løbet af eftermiddagen, hvor op mod 100 personer besøgte teltet og fik en snak med de frivillige og hinanden over en kop kaffe, der var sponsoreret af Handelsstandsforeningen. Kaffen var brygget af Krystal-cafeens frivillige og kagen kom fra Hørby Bageri.

Den festlige musik blev igen i år leveret af Ibsens Kapel.

fra teltet - 01

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frivillig fredag på Torvet i Sæby
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger