
Væk dit indre legebarn på Mountainbike
13. september 2015 - kl. 0:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En mountainbike kan køre hele året, og lidt mudder, sne eller sjap gør det kun sjovere, og så giver en times fuldblods mountainbiking mere udbytte end to timer på spinning-cyklen. Læg dertil, at du får en naturoplevelse på marken og i skoven, som får smilet frem på læben og gør kinderne røde. Det er så sjovt, at man glemmer, det er hårdt.
Kom godt i gang på MTB
For at få større udbytte af kørslen og forebygge skader starter Sæby Motions Cykel Club et begynderhold, lørdag d. 19. september kl. 13.00 fra Fritidscentret. Tre af klubbens instruktører står klar til at indøve de rette teknikker for ved opbremsning og sving, ”attack positon” ved nedkørsel, adfærd, signalgivning, indstilling af cyklen og meget mere.
4 gode grunde til at hoppe på mountainbiken:
Du glemmer, at du træner, fordi du er så optaget af det, du laver, og mærker først trætheden når du kommer hjem.
Det er super sjovt og giver et selvtillids-kick, hver gang det lykkes dig at styre cyklen sikkert over rødder og mudderpøle.
En tur på mountainbike træner mange flere små muskler i kroppen, fordi du skal holde balancen på et svært underlag.
Med den rigtige påklædning, kan du kan nyde naturen i skoven i al slags vejr – uden at kommer til at fryse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Væk dit indre legebarn på Mountainbike ' til en bekendt