Bjarne og Barndommens gade<br>…

Bjarne og Barndommens gade

11. september 2015 - kl. 9:48 - af

Bjarne Thorndal gæster tirsdag den 22. september Østervrå Frikirke til Tirsdagstræf. Emnet er ”Min Barndoms Gade” et lysbilledforedrag fra Østervrå.

Dagens gæst har som bysbarn og en formidabel evne for detaljen en indsigt i byens historie, bygget op af en baggrund i flere generationer på begge forældres side.

Slægtens historie er tæt forankret i den lokale historie, og det er den Bjarne Thorndal kommer omkring i sit foredrag, der tager udgangspunkt i billeder fra Østervrå gennem tiden.

De mange ældre billeder fra Østervrå skyldes især Bjarnes far, Valdemar P. Christensen, som tog mange billeder i byen helt fra sin ungdom. – Derudover har han også sørget for at gemme mange andre billeder, som f. eks. gamle luftfotografier fra tiden kort efter 2. verdenskrig, fortæller Bjarne Thorndal.

Bjarne Thorndal blev født i 1940 i ejendommen Østergade 7 (nu Hjørringvej 436), som på dette tidspunkt ejedes af hans farfar.

Navnlig forretningslivet i byen har forandret sig meget igennem årene, hvilket også vil blive belyst gennem billederne.

Der er gratis adgang til foredraget i kirkens lokaler på Hjørringvej 426, og der kan købes kaffe og brød.

ÅB

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bjarne og Barndommens gade
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger