Mistanke om fund af MRSA lukker lægeklinik
28. maj 2015 - kl. 13:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sundhedsstyrelsen har i dag, torsdag, bedt Lægerne Chrestensmindevej om at lukke klinikken.
Årsagen er, at der hos en patient er blevet fundet bakterien MRSA.
MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige over for almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindelig penicillin. Hvis man får en husdyr-MRSA-infektion, der kræver antibiotikabehandling, skal der derfor bruges specialantibiotika. Det kan også betyde, at man bliver indlagt på et hospital.
Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter kun sjældent fra menneske til menneske.
En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af MRSA, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede har større risiko for at få alvorlige infektioner.
Lægerne Chrestensmindevej forventer at holde åben igen i morgen, fredag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mistanke om fund af MRSA lukker lægeklinik' til en bekendt