Tilladelse til udledning ved Gybels Sø

Tilladelse til udledning ved Gybels Sø

14. maj 2015 - kl. 11:43 - af

Frederikshavn Kommune har den 11. maj meddelt Frederikshavn Spildevand A/S tillæg til den eksisterende udledningstilladelse til det regnbetingede udløb fra Kløvermarken i Sæby til Gybels Sø.

I forbindelse med ændring af den nuværende fælleskloak til separatkloak i Kløvermarken ønsker Frederikshavn Spildevand A/S at udlede tag- og overfladevand via det eksisterende regnvandsudløb til Gybels Sø.Området, hvori Kløvermarken er placeret, er ikke omfattet af en lokalplan.

Afgørelsen er truffet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, Spildevandsbekendtgørelsen og Vandplan 2009-2015 for det nordlige Kattegat og Skagerrak. Frederikshavn Kommune har endvidere truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af VVM-pligt.

Området der separatkloakeres udgør et samlet areal på 3,05 ha. Den årlige ekstra vandmængde, som ledes til Gybels Sø, udgør ca. 3.600 m3.

Der er ingen støjgener, luftforurening, vibrationsgener, støvgener eller lugtgener forbundet med udledningen. Der er heller ingen særlig risiko for uheld forbundet med udledningen.

Tillægget kan læses i sin helhed via dette link:

http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_teknik_og_miljo/By%2c%20milj%C3%B8%2c%20trafik/Till%C3%A6g%20til%20ekst%20udledningstilladelse_Gybels%20S%C3%B8_11052015.pdf

Hvis man ønsker at klage over afgørelserne, kan dette ske til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, der findes som et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilladelse til udledning ved Gybels Sø' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger