
EDC Jensen & Riise er kåret som nummer et i Sæby
13. maj 2015 - kl. 9:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Jensen & Riise er, på EDC’s netop afholdte konference, blevet kåret som den bedst sælgende mægler for villasalg i sit markedsområde. Kåringen ledsages af en statuette og et diplom, der markerer butikkens placering som nummer et lokalt.
EDC’s ambition om at fastholde positionen som markedsleder, er baggrunden for, at den landsdækkende ejendomsmæglerkæde på sin årlige konference hylder de butikker, som har præsteret at være mest sælgende mæglerbutik i sit lokalområde.
De ønsker med kåringerne at styrke og fastholde butikkernes placering på markedet og fejre de butikker, som når i mål som nummer 1. Opgørelsen er baseret på salgstallene på ejendomsmæglernes fælles boligportal, boligsiden.dk, målt på perioden marts 2014 – marts 2015.
På dette års EDC-konference blev EDC Jensen & Riise kåret for at være bedst sælgende i Sæby og for således at have gennemført flest salg af villaer. For butiksindehavere og ejendomsmæglere Lars Jensen og Martin Riise er udnævnelsen en vigtig anerkendelse af en længerevarende indsats.
”Det er en stor ære at opnå en placering som nummer 1 på sin lokale plads”, siger Lars Jensen og Martin Riise, der til daglig står i spidsen for EDC Jensen & Riise. ”Vi er stolte og tilfredse med resultatet, der ikke mindst skyldes vores gode medarbejdere, der med masser af arbejdstimer og stort engagement har trukket titlen hjem”.
Ud over æren blev EDC Jensen & Riise på konferencen tildelt en flot 1-tals-statuette af glas, der nu står i butikken og vidner om, at de har førerpositionen lokalt.
”Men statuetten er kun til låns, og vi har kun lov til at have den stående, så længe vi er nummer 1”, siger Lars Jensen. ”Derfor går det heller ikke at hvile på laurbærrene. Vi vil selvfølgelig, alle mand på kontoret, lægge os i selen for fortsat, at gøre os fortjent til nummer 1-placeringen her i Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'EDC Jensen & Riise er kåret som nummer et i Sæby' til en bekendt