Ønsker at bygge 8 huse på Sættravej

Ønsker at bygge 8 huse på Sættravej

1. maj 2015 - kl. 13:50 - af

Kommunens Plan- og Miljøudvalg skal på sit næste ordinære møde den 5. maj drøfte en ansøgning om dispensation i forbindelse med principgodkendelse af ny boligbebyggelse på Sættravej 10 i Sæby.

Punktet er opstået, efter at en arkitekt på vegne af en bygherre har søgt om principgodkendelse til, at der kan opføres 8 huse på stedet. Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der er en projektlokalplan udarbejdet af bygherren, for at muliggøre opførelse af boligbebyggelse i op til 2 etager. Der er ikke i lokalplanen fastsat bestemmelser om, hvorvidt bebyggelsen skal opføres som tæt/lav eller åben lav bebyggelse. Lokalplanen er godkendt af Byrådet i 2012.

Bygherren ønsker at opføre 8 sammenbyggede enfamiliehuse i 1 etage, og det ansøgte kræver en række dispensationer fra lokalplanen. Ved det ansøgte ønskes byggeriet trukket mod vest og syd, så dele af byggeriet kommer til at ligge udenfor byggefeltet. Ligeledes er der spørgsmålet om såkaldt ensidig taghældning med en hældning på max. 5°. Ved det ansøgte opføres bebyggelsen med flade tage.

I forbindelse med vejadgang overvejes det at etablere 2 overkørsler til Sættravej, ligesom der er vurderinger af parkeringspladser.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at der er tale om mindre væsentlige afvigelser, og at de nævnte dispensationer ikke vil være i strid med lokalplanens principper. Der er ikke i den gennemførte naboorientering indkommet bemærkninger.

Indstillingen fra Teknik- og Miljødirektøren er, at udvalget giver principiel tilladelse til opførelse af de 8 boliger som ansøgt, ligesom der gives dispensation fra bestemmelserne i lokalplanen.

 

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønsker at bygge 8 huse på Sættravej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger