
Koncert med obo og klaver i Sæby Kirke
21. juli 2014 - kl. 10:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 23. juli kl. 19.30 til 20.30 kan man opleve noget af et sjældent sammenspil. Denne dag står i kammermusikkens tegn.
Musikken leveres af den græsk-amerikanske oboist Demetrios Karamintzas og den bulgarsk fødte pianist Galaya Kolarova. De to musikere er på rekordtid blevet kendt som duo i både Danmark, Tyskland, Israel og Schweiz, og har bidraget stærkt til at musikelskeres ører er blevet åbnet for den sjældne instrumentkombination.
Der findes ikke meget original musik for denne besætning, så de to musikere må spille arrangementer af musik, der ikke oprindeligt er skrevet for de to instrumenter eller bestille helt nye værker hos nulevende komponister.
Ved aftenens koncert kan man høre sådanne værker skrevet af den herboende engelske komponist Timothy Baxter, men også mere traditionel musik som f.eks. Carl Nielsens Tågen letter.
Koncerten er en del af Vendsyssel Festival, og entré er 100,- kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Koncert med obo og klaver i Sæby Kirke' til en bekendt