
Hvepse er et stort problem i år
…
13. juli 2014 - kl. 9:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skadedyrsbekæmpere i Nordjylland melder allerede nu, at der aldrig før har været så mange hvepse, og et enkelt stik fra en hveps kan for nogen være dødelig.
En meget mild vinter og et lunt forår har givet optimale forhold for hvepsen, fortæller skadedyrsbekæmper Jan Skov Jensen fra Scan-Kill i Aalborg til TV2/Nord. Han har allerede været ude og fjerne mere end 50 hvepseboer, selvom det er tidligt på sæsonen.
”Der er rigtig mange hvepse i år, og jeg har aldrig haft så travlt, som jeg har i øjeblikket. De er alle steder. Nogen steder har vi fjernet op til fem hvepseboer på en gang”, fortæller Jan Skov Jensen.
Det er et voldsomt hvepseår, og i værste tilfælde kan allergigere dø af et enkelt stik på få minutter. Lægerne på Aalborg Universitetshospital oplever hvert år at hvepsestik bliver livstruende.
”Begynder man at få problemer med at trække vejret, og bliver man svimmel og utilpas, så skal man selvfølgelig kontante læge. Er man allergisk, så er det godt at have antihistaminer på sig”, siger Thor Lind Rasmussen, der er læge på Lungemedicinsk Ambulatorium på Aalborg Universitetshospital.
Man kan godt blive vaccineret for hvepseallergi, men det er en behandling der tager flere år.
Tekst: Myrna Christensen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvepse er et stort problem i år
...' til en bekendt