
Springteam Sæby afholder gymnastikskole i august
9. juni 2014 - kl. 11:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter en dejlig lang ferie kan ventetiden være lang, til skolen igen starter op. Så hvorfor ikke give dit barn 3 super fantastiske dage på gymnastikskole i Springteam Sæby?
Springteam Sæby afholder gymnastikskole fra den 4 – 6. august, for alle drenge og piger i alderen 6 til 14 år.
Uanset om dit barn er nybegynder eller har gået til gymnastik før, vil Springteam Sæby sørge for 3 sjove dage med:
• en masse gymnastik
• en tur i svømmehallen
• aktiviteter som bagning, male billeder, på løb og lignende
• og ikke mindst få en masse nye venner
På gymnastikskolen kan man deltage på enten dagskole eller døgnskole. Vi overnatter på Sæbygårdskolen, og laver gymnastik i Sæby fritidscenter.
Springteam Sæbys dygtige instruktører er klar til at give børnene de bedste gymnastikskole minder.
Læs mere og tilmeld på: www.springteamsaeby.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Springteam Sæby afholder gymnastikskole i august' til en bekendt