Flot og tempofyldt cirkus i Sæby…

Foto: Cirkus Arena

Flot og tempofyldt cirkus i Sæby…

19. maj 2014 - kl. 15:37 - af

Flere hundrede cirkusgæster havde lørdag købt billet til Cirkus Arenas flotte forestilling i Sæby, og alle forventninger blev indfriet hos store såvel som små i et absolut seværdigt program.

Et yderst veloplagt publikum var da også synligt tilfreds med numrene og præstationerne i manegen og kvitterede efter alle numre med langvarig applaus.

Det var gedigen og festlig cirkus med tempo over mange af numrene. Især akrobater, jonglører og illusionister fremstod som helt suveræne, ligesom Cirkus Arenas heste og elefanter var dygtigt trænet og dresseret af henholdsvis Laura Berdino og Patrick Berdino.

Traditionen tro var de optrædende hentet fra den ganske verden. Charmerende start fik publikum med den brasilianske Duo Moretti svævende elegant og yndefuldt i lagner rundt i hele manegen. Tjekkiske Rudy Janecek leverede akrobatisk jonglørkunst i absolut topklasse. Troupe Cretu opbyggede akrobatiske pyramider i 5 mands højde. Helt fabelagtig dygtig var den franske illusionist Jidinis med sine magiske numre, der med garanti fik alle publikummer til at tænke: hvordan kan det dog lade sig gøre? Hvordan kan en hvid og en sort hund blive til en Dalmatiner, der kort efter er rullet ud som frakke, eller hvordan får man den nok så klassiske oversavede dame sat sammen igen? Alex Michael præsterede vanvittig flot og dristig akrobatik helt oppe under teltdugen, hvor også brasilianske Flying Mendonca leverede de fleste af sine halsbrækkende og enormt flotte numre flyvende gennem luften fra trapez til trapez.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot og tempofyldt cirkus i Sæby...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger