
Skuffende loppemarked på Jagtcenter Nord
15. maj 2014 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Besøget var ikke noget at prale af, og kræmmernes fremmøde var kun på 4 stk., trods stadepladserne var sat så lavt som bare 20 – kroner. Heri var iberegnet rundstykke og gratis kaffe hele dagen, uanset om man var en eller to om pladsen. Vejret viste sig også fra sin bedste side, og på centeret vrimler det med natur i form af skov, sø med åkander, borde og bænke rundt om søen samt masser af læ og fuglesang hele dagen, så det kunne ikke være af den grund, folk blev væk. Godt nok faldt der nogle dråber sidst på dagen, men da var loppemarkedet ved at lukke ned.
– Næste år bliver der også loppemarked, det er helt sikkert, men vi skulle måske gå væk fra Mors Dag, hvor der også er konfirmationer, og måske lægge det på en lørdag eller en anden søndag! Vi kunne måske også lave nogle aktiviteter for børn samtidig med loppemarkedet, men hvad har jeg ikke noget bud på lige nu, men mulighederne er der i hvert fald her på stedet, siger ”tovfolderen” for loppemarkedet, Henrik Vanggård.
Et par af de 4 kræmmere solgte rimeligt, mens det ikke blev til ret meget for en enkelt. Ind imellem besøgende hyggede kræmmerne sig med hinanden, og det blev da også til lidt handel hinanden i mellem – og her var priserne ikke for høje.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skuffende loppemarked på Jagtcenter Nord' til en bekendt