
Sæby har fået et nyt pizzeria i gågaden
7. maj 2014 - kl. 10:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag den 6. maj fik Sæby et nyt pizzeria kombineret med en cafe.
Det er den 34 årige Dogan Etis fra Tyrkiet, som står for Pizzeria Ciao, som er en udvidelse af MAMMA´S i Frederikshavn.
Dogan har 12 års erfaring inden for restaurationsbranchen, og han har, efter at have boet 10 år i Göteborg, valgt at flytte til Danmark sammen med sin kone og deres 3 børn.
Den nye restaurant, der ligger i det gamle “Sæby konditori”, har plads til 40 gæster, og ønsker man at sidde ude og nyde en kop kaffe og kage, er der stadig mulighed for det.
Man kan også bestille pizza ud af huset, og her er der mulighed for parkering og afhentning i den tidligere bagergård.
Pizzeria Ciao er medlem af kæden “JUST EAT”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby har fået et nyt pizzeria i gågaden' til en bekendt