
Hytte i Gybels Plantage
…
10. april 2014 - kl. 12:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Midt i Gybels Plantage nær Kjeldgårdsvej og stadion i Sæby står nu den flotteste hytte klar.
Den er opført af Frederikshavn Kommune og er døbt ”Madpakkehuset”. Fra hytten er der en smuk og fredfyldt udsigt over en af plantagens søer med ænder og blishøns og snart et betagende flor af anemoner.
Madpakkehuset er smagfuldt opført af gedigne planker og afskærmet mod vest. Hytten er udstyret med borde og bænke, så man kan nyde sin medbragte picnickurv, ligesom det er muligt at lave mad over bål foran hytten på en dertil indrettet bålplads.
Hele Gybels Plantage omfatter ca. 52 hektar. Plantagen har navn efter læge Frederik Gybel, som blev født i 1909 og flyttede til Sæby som læge i 1942. Han var skolelæge i årene 1960-75. Han og hustruen Karen Gybel havde ingen børn, så da de døde i 1977 og 1978, havde de testamenteret deres bolig Store Toftelund som en gave til daværende Sæby Kommune og deres formue i øvrigt til fordel for skolebørn i Sæby og Dronninglund kommuner.
Vil man læse mere om Gybel er det muligt her:
Tekst og fotos af Per Rye
En kommentar til “Hytte i Gybels Plantage
…” under annoncerne.






Det er rigtig skønt omkring hytten og såå smuk en udsigt man får…Det ville være dejligt med en shelter så man kunne overnatte der…Skal da helt sikker ha kaffen med derop en dag og nyde roen 🙂