
Springteam Sæby i toppen ved Nordjysk Mesterskab
24. marts 2014 - kl. 9:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag tog 90 gymnaster fordelt på 9 hold fra Springteam Sæby til Randers for at deltage i det årlige Nordjyske mesterskab.
Der var gymnastikhold fra Odder og Ry i syd, til Frederikshavn og Sæby i nord der skulle kæmpe om det Nordjyske Mesterskab i TeamGym for hold. I TeamGym konkurreres der i disciplinerne rytme, bane- og trampolinspring.
Ved Konkurrencen deltager TeamGym gymnaster i alderen 6 til 18 år.
Det var en dag med konkurrence gymnastik på højt plan, som blev oplevet i Randers Arena og en dag fuld af spænding.
Springteam Sæby er en forening, som er med helt i toppen indenfor TeamGym, hvilket de igen viste ved Nordjysk Mesterskab.
Det blev til følgende flotte resultater:
Guld – til Junior pigerne
Guld – til Micro pigerne
Guld – til Micro drengene
Sølv – til Mini pigerne i 1. division
Bronze – til u/8 pigerne – begynderrækken
Et stort tillykke til alle 90 gymnaster og trænere der deltog ved Nordjysk Mesterskab, de viste alle glæde, engagement og gymnastik på højt niveau.
Fakta om TeamGym:
I TeamGym konkurreres der i disciplinerne rytme, bane- og trampolinspring. Der afgives en samlet karakter i hver disciplin. De tre karakterer lægges sammen, og vinderen er det hold med den samlede højeste karakter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Springteam Sæby i toppen ved Nordjysk Mesterskab' til en bekendt