
Spejdernes loppelager bugner af spændende effekter
14. april 2013 - kl. 10:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Loppemarked: Lørdag den 20. april ved Østervrå Varmeværk.
Østervrå Baptistspejderes loppelager er ved at sprænge alle ramme, og det er på høje tide, at det igen er blevet tid for det årlige loppemarked, så effekterne kan blive solgt.
Spejderne har samlet flittigt ind de sidste uger, og der har været rigtig god respons. – Alene sidste lørdag besøgte vi ikke mindre end 11 steder, fortæller spejderne, som samler ind igen den 19. april, dagen før det store traditionelle loppemarked. – Vi kommer selvfølgelig gerne ud og henter, siger spejderne, og man er også meget velkommen til selv at komme med bidrag af lopper denne aften, opfordre spejderne, der selv vil være på pladsen ved Østervrå Varmeværk i fuld gang med at stille op.
Noget for enhver
Lørdag formiddag åbner markedet, som plejer at samle et pænt stort opløb af interesserede købere. – Vores lager bygges hvert år op helt fra bunden, fortæller kredsfører Jørgen Bo Christensen. Vi gemmer ikke noget fra år til år, og alligevel bugner lageret igen af alle mulige skønne ting. – Der vil helt sikkert været noget for enhver smag, oplyser spejderne, som alle vil stå klar til at gøre en hurtig handel, hvor der også gerne må pruttes om priserne. Det hele handler jo om, at der kan blive en god omsætning, så spejderne kan få et rigtig fint bidrag til deres kommende aktiviteter bl.a. årets sommerlejr.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejdernes loppelager bugner af spændende effekter' til en bekendt