
Dagtilbud i Sæby i nye fysiske rammer fra 2014
19. januar 2013 - kl. 0:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 11. august 2011, at de to dagtilbudsområder (I og II) i Sæby kunne gå i gang med den videre planlægning af nye bygningsmæssige rammer. I Sæby I blev der peget på behov for nye fysiske rammer til pladserne på St. Toftelund og Børnehaven Stationsvej. Sæby II tilkendegav at ville flytte pladserne fra Børnehaven Violvej til nye bygninger og gerne med flere vuggestuepladser.
På et fælles forældrebestyrelsesmøde den 31. maj 2012 besluttede forældrebestyrelserne i Sæby I og II at anbefale, at pladserne på St. Toftelund, i Børnehaven Stationsvej og i Børnehaven Violvej placeres samlet i én ny større institutionsbygning på ca. 1.300 – 1.350 m2 i Sæby, med plads til ca. 100 børnehavebørn og 32 vuggestuebørn.
Hvis Børne- og Ungdomsudvalget kunne godkende ovenstående, ville Center for Dag- og Fritidstilbud hurtigst muligt derefter afklare muligheder for placering af den nye institution.
Børne- og Ungdomsudvalget godkender denne løsning den 9. august 2012, og Center for Dag- og Fritidstilbud, skal herefter arbejde videre med at finde en placering af den nye institution.
Center for Dag- og Fritidstilbud vurderer, at det har stor betydning for den videre proces, at få placeringen af den nye institution besluttet. De har arbejdet med placeringsmuligheder og anbefaler, at en ny daginstitution i Sæby bliver placeret i nærheden af eller på Sæby Rådhus eller på St. Toftelund.
Anlægsprojekter efter ”Helhedsplanen” er jf. budget 2013 blevet udskudt, og en ny institution i Sæby til husning af St. Toftelund, Børnehaven Violvej og Børnehaven Stationsvej kan bygges i 2014.
På mødet den 10. januar 2013 skulle Børne- og Ungdomsudvalget så beslutte, hvor den nye institution skulle placeres og et flertal i udvalget ønskede den placeret på St. Toftlund.
Pia Karlsen og Anders Broholm tog forbehold, og ønskede sagen yderligere belyst.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dagtilbud i Sæby i nye fysiske rammer fra 2014' til en bekendt