
Arkivfoto
Basket: Sæby møder topholdet ABK Aalborg
30. november 2012 - kl. 13:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæbys 1. division basketball damer tager lørdag kl. 14.00 i Sæby Fritidscenter mod ABK Aalborg, som denne sæson har skilt sig ud, som et af topholdene i divisionen.
Holdet har kun tabt en kamp hele sæsonen, og vil i dette lokalopgør blive en meget vanskelig modstander for Sæby, som indtil videre ikke har haft den bedste sæson.
Aalborg har et meget rutineret hold, som er svært at spille imod, så hvis Sæby skal overraske, kommer hele holdet til at skulle spille bedre end i de sidste kampe i turneringen.
Sæby har dog før overrasket mod Aalborg, selvom det er blevet til flest Aalborg sejre i de tidligere sæsoner.
Sæby mangler til dette opgør et af de unge talenter Kathrine Jæger, der pt. er skadet. Det giver plads til en af veteranerne Jane Casper, der overtager pladsen. Ligeledes bliver der debut til den unge Terrese Thode, der tidligere har spillet i Frederikshavn.
Sæby stiller med følgende spillere:
4 Signe Brandt
5 Nina Munch
7 Line Ypkendanz
8 Annika Kjærulf
9 Terrese Thode
10 Charlotte Simonsen
11 Louise Munch
13 Henriette Sørensen
15 Christina Legaard
17 Jane Casper
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Basket: Sæby møder topholdet ABK Aalborg' til en bekendt