Sæby i VM-finalen efter pragtkamp

Sæby i VM-finalen efter pragtkamp

23. oktober 2012 - kl. 15:02 - af

Skjold Sæbys old boys-hold leverede den helt store overraskelse, da de i semifinalen om det vendsysselske mesterskab (VM) sendte de seneste fire års mestre fra HI Hjørring ud af turneringen. Det skete efter en særdeles overbevisende indsats på udebane i Hjørring, hvor det ubesejrede Sæby-mandskab vandt med de klare cifre 4-0.

– Vi leverede en nærmest fejlfri indsats, og lavede vel ikke en eneste fejlaflevering den første time af kampen, jublede Sæbys træner Thomas Knudsen efter den flotte sejr i Hjørring.

På banen viste Thomas Knudsens mandskab stor kynisme foran Hjørrings mål. Favoritterne fra Hjørring havde bolden mest i 1. halvleg, men det var Sæby-mandskabet, som leverede mål, og hjemmeholdet blev reelt sat skakmat allerede i det første kvarter, hvor Tommy Pedersen og Michael Jensen sendte bolden i kassen for Sæby.

Hjørring pressede på halvlegen ud for en reducering, men Sæbys defensiv stod perfekt, og i stedet huggede Tommy Pedersen til endnu engang på et af Sæbys giftige kontra angreb, og Sæby kunne således gå til halvleg med en solid 3-0 føring i ryggen.

Favoritterne fra Hjørring var presset til en storoffensiv i 2. halvleg, men selv om hjemmeholdet angreb og angreb, så vaklede Sæbys solide defensiv aldrig, og midt i halvlegen kunne Tommy Pedersen øge Sæbys føring til 4-0.

Hjørring pressede i den sidste del af kampen endnu hårdere for en scoring, men tættere end en afslutning på overliggeren kom hjemmeholdet ikke. De forsvarende Vendsyssel-mestre er færdige i turnering, mens Sæby-holdet er klar til finalen lørdag eftermiddag kl. 14.00 i Hjørring. Her er modstanderen FfI, som i deres semifinale vandt med 5-1 over Bindslev.

Kampen i Hjørring var Sæby-holdets 20. i denne sæson, og det var 20. gang, at holdet kunne forlade banen uden at have tabt. Sejren over Hjørring var Sæbys 15. sejr i træk. Kun 2 hold har i denne sæson formået at tage point fra Sæby. Et af dem er lørdagens finalemodstander FfI, som i foråret klarede 1-1 mod Sæby. I de to holds seneste møde vandt Sæby med 6-2 i Frederikshavn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby i VM-finalen efter pragtkamp ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger