
Solen tittede frem i det tomme lokale
4. juli 2012 - kl. 15:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I en tid hvor de tomme og kolde butikslokaler dominerer mere og mere, er der alligevel plads til en lille solstrålehistorie.
I fredags blev den tomme butik i Sæby, der tidligere husede Madame Duncker, nemlig fyldt med livsglæde for alle sanser, da fotograf Anita Odfeldt og Pernille Kragkær udstillede Photo Art og smykker.
Alt sammen kreeret efter eget design, og humør.
Det var kunst med personlighed, serveret med smil og positivt livssyn.
Hvor mange ting visner under finanskrisens kolde vinde, blomstrer kunsten i Sæby – hurra for det!
Pernilles smukke smykker og Anitas fotografier kan i øvrigt ses på www.friggafantasy.dk og www.odfeldt.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Solen tittede frem i det tomme lokale ' til en bekendt