Svend Brassøe
Svend Brassøe er ugens gæst i Mandagsmagasinet
26. juli 2026 - kl. 5:40 - af Jeanette Wildenhoft
Rigtig mange er af den mening, at det er vigtigt at støtte og bevare de små bysamfund og landsbyer, ikke mindst her i Vendsyssel.
I denne podcast skal vi til Kvissel, hvor vi skal høre historien fra Svend Brassøe, der er født og opvokset og stadig bor i den lille Stationsby Kvissel, der ligger ca. 10 km fra Frederikshavn.
Svend har haft en enkelt afstikker fra Kvissel, mens han læste og drømte om at blive underviser på et gymnasium.
Han flyttede tilbage til Kvissel i 1978 og har boet der siden.
Vi runder også lige Kvissel Station, der i 80’erne stod til nedrivning, men som ved hjælp af en kæmpeindsats fra frivillige i byen blev reddet i 1989.
I dag fungerer stationen som Borger- og Kulturhus, men hvorfor var det så vigtigt at bevare bygningen, og hvilke kræfter gjorde at nedrivningsplanerne blev aflyst.
Hvad er det, der gør, at de små lokalsamfund har det så svært, og hvad afgør om en by er i vækst eller i afvikling?
Det er nogle af de spørgsmål, studievært Gitte Hansen har tænkt sig at stille sin gæst i dagens Mandagsmagasinet, Svend Brassøe, pensioneret gymnasielærer fra Frederikshavn Gymnasium.
Mandagsmagasinet 27. juli kl. 18.00 på FCMR
For tilrettelæggelse og redigering Gitte Hansen
Du kan lytte til udsendelsen i radioen
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast www.fcmr.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svend Brassøe er ugens gæst i Mandagsmagasinet' til en bekendt