Klar, parat, fang! Nordjyllands hyggeligste Lystfisker konkurrence ruller af stablen

Klar, parat, fang! Nordjyllands hyggeligste Lystfisker konkurrence ruller af stablen

22. juli 2026 - kl. 3:07 - af

FISKERI & HYGGE: Weekenden den 8.-9. august forvandles den nordjyske østkyst til et sandt eldorado for lystfiskere og børnefamilier. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, samt Hedebo Strand Camping inviterer nemlig til kystkonkurrence med præmier for over 30.000 kroner.

Hvad enten du er erfaren lystfisker eller blot vil have en hyggelig familietur på molen, er der plads til dig. Konkurrencen strækker sig helt fra Lyngså i syd til Rugholm ved Strandby. Startskuddet går lørdag kl. 08.00, og du kan tilmelde dig og starte løbende helt frem til afslutningen søndag kl. 12.00.

Kæmpe præmiepulje på højkant
Der må fiskes frit fra både moler, havne og kyststrækninger. Der dystes blandt andet om pokaler til de største makrel, hornfisk og fjæsing – men der er også præmier til den største fisk inden for alle fangede arter.

De største heldige og dygtige fiskere kan se frem til:

Hovedgevinst: Cruisetur med FJORDLINE for 2 personer. Samt grej præmier m.m.
Hovedgevinst: Familie-weekendophold i luksushytte på Hedebo Strand Camping. Samt grejpræmier m.m.
Masser af grejpræmier og flere gavekort på 500 kr. til JC-fisk.

Krabbekonkurrence med præmiegaranti til børnene
For de seje unger op til 12 år er der arrangeret en stor krabbekonkurrence på stranden eller molen. Det koster kun 25 kr. at deltage, og arrangørerne lover, at alle tilmeldte børn får en præmie med hjem. Derudover er der en ekstra stor gevinst til den absolut største krabbe.

Gør det til en campingweekend
Hele arrangementet og den spændende indvejning foregår hos Hedebo Strand Camping. Pladsen tilbyder særlig rabat på camping i hele weekenden, så man kan bo lige midt i begivenhedernes centrum.

Praktisk information:
Tidspunkt:
Lørdag d. 8. august kl. 08.00 til søndag d. 9. august kl. 12.00.
Priser: Børn under 18 år: 50 kr. / Voksne: 75 kr.
Tilmelding: Kan ske på kattegatkystcup@gmail.com eller direkte på pladsen under hele konkurrencen.
Regler: Kan læses på www.hedebostrandcamping.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Klar, parat, fang! Nordjyllands hyggeligste Lystfisker konkurrence ruller af stablen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger