Tage Madsen fylder 75 år i dag

Tage Madsen fylder 75 år i dag

21. juli 2026 - kl. 8:07 - af

Tirsdag den 21. juli fylder Tage Madsen 75 år. Tage er bedst kendt i Sæby og omegn, som ejer og stifter af Sæby Lastvognsopbygning.

Tage blev født lidt norden for Lyngså i 1951 som nummer to ud af en søskendeflok på fire, hvor han voksede op på et mindre landbrug med kør og markdrift. Tage startede således også sin karriere ved landbruget på forskellige gårde, man fandt hurtigt ud af at interessen for lastbiler og maskiner var større end for landbruget. Så sidst i 60erne startede han som tankpasser hos Stiholt hvor han arbejde på servicestationen i en årrerække. I det følgende år, efter endt værnepligt, uddannede han sig til certifikatsvejser og arbejde rundt om på forskellige smedevirksomheder i hele Nordjylland. 

I 1978 fik han så sønnen René, og i 1981 datteren Ann. I disse åringer arbejde Tage på Skjold i Sæby inden han først i 80erne skiftede over til Sæby Vognfabrik, som lagde på Søndermarksvej. Her arbejdede Tage sig op til en værkførerstilling, og da firmaet i 1987 blev opkøbt af containerfabrikken JØNI blev han gjort til forretningsfører i Sæbyafdelingen.

I 1989, samme år som han fik sin sidste søn Rune, skulle de eksisterende bygninger på Søndermarksvej nedlægges for i stedet at bygge boliger, dette resulterede i at JØNI valgte at trække alle deres aktiviteter i Sæby til Aabybro. Dette satte Tage samt hans kollega Nils-Ole Nielsen sig imod, og året efter kunne de så slå dørene op for deres nye virksomhed, Sæby Lastvognsopbygning, som blev bygget som den første industri på det dengang nyetablerede industriområde på Jupitervej. 

Tage og Nils-Ole drev virksomheden sammen fra 1990 og frem til 2016 hvor Tage købte sin kollega ud. I de første åringer op igennem 90erne var der fuld fart over feltet, og da virksomheden var på sit højeste i slut 90erne, var der 18 mand på værkstedet, hvor der blev arbejdet i faste toholdsskift.  Det var dengang hvor der var ladopbygninger at lave, hvor værkstederne ikke selv byggede op, og hvor man endnu ikke importerede billige standardlad fra udlandet. 

Men tiderne ændrede sig, der blev færre opbygninger og Sæby Lastvognsopbygning måtte derfor tilpasse sig det ændrende marked. Dette betød at man op igennem 00erne og 10erne slog sig mere og mere over på reparation og servicering af lifte og landbrugsmaskiner, samt udvidede butikken, med salg til både erhvervskunder og private. 

I dag har Tage fået opbygget en stor flot butik, hvor stort set alle byens øvrige virksomheder samt omegnens landbrug, dagligt kommer og køber de ting som de lige står og mangler.

I 2024 købte Tages ældste søn, Rene Madsen sig så ind i sin fars virksomhed med 50% og i dag driver de virksomheden sammen, side om side, hvor Tage tager sig af lager og butik med ansvar for indkøb og salg, mens Rene tager sig af værkstedet, med servicering af maskiner samt opbygning af Lastbiler. I dag tæller virksomheden 8-9 ansatte, og der er et fornuftigt flow i indkommende arbejde. 

Tage har ingen planer om at drosle ned til trods at han nu fylder 75 år. Sæby Lastvognsopbygning er hele Tages liv, og det eneste han glæder sig til hver morgen når han vågner, er at komme ned og betjener kunder som han har gjort det i nu 37 år. Som Tage selv siger, så er det her han har det bedst.

Ud over sit arbejde, så nyder Tage livet på sit lille husmandssted nord for Lyngså, som han købte af sine bedsteforældre tilbage i 1979. Her nyder han haven og skoven, og går gerne lange turer i områderne omkring Lyngså. Foruden naturen går Tage meget op i sport, hvor især håndbold og fodbold har hans store interesse. Tage var selv en aktiv fodboldspiller fra han var syv år til han var 58. Hans egen fodboldkarriere, både startede og sluttede han i Lyngså Boldklub, som han fortsat støtter som frivillig og som sponsor, og ved Lyngså Boldklubs 75-års jubilæum i 2025 blev Tage helt fortjent udnævnt til æresmedlem af Lyngså Boldklub.

Tage har foruden tre børn, også to svigerbørn, samt syv børnebørn i alderen fra 24 til 1 år. Tage nyder familiens selskab, og på lørdag holder han en privat fest for sine nærmeste venner og familie hjemme på ejendommen, men inden da, nu på fredag den 24. juli kl. 13.00 til 16.00 holder han en stor reception i virksomheden på jupitervej 12, hvor han forventer at se rigtig mange bekendte til nogle hyggelige timer, alle med relation til Tage og virksomheden, er meget vedkommen til at kigge forbi her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tage Madsen fylder 75 år i dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger