WCSG kvinder sprint
Fire dage med hæs blæsende atletik i SIK 80
18. juni 2026 - kl. 9:13 - af Jeanette Wildenhoft
Torsdag og fredag i sidste uge var Sæby Atletikstadion pyntet op til at modtage 165 atleter fra Mexico, USA, Malta Frankrig, Tyskland m.m.
Sæby Atletik var lidt spændte på arrangementet, hvor 121 medaljesæt skulle uddeles i løbet at de to dage – alt skulle klappe.
Men, at det så endte ud med, at arrangørerne stod lidt rørte tilbage, efter de 20 timer på stadion, og fik ros for stævnet, var bare fantastisk.
Specielt mexicanerne gjorde stævne til en fest. De kom med masser af humør, energi og stolthed. Alle deltagere hyggede sig, og det gjorde stævnets officials også, efter de var kommet i gang og mærkede entusiasmen og fællesskabet blandt deltagerne.
Især Mads Krogh havde lagt et kæmpe arbejde i stævnet.
To timer efter sidste medaljesæt var udleveret, sad træner Gunnar Møller Nielsen i bilen med to stænger på taget med retning mod Norge.
Willas Mogensbæk U17 var nemlig udtaget til NM i Mangekamp, med 10 øvelser over to dage.
Springerknæet var næsten 100 procent klar efter en skade. Så meget, at Willas lå til Bronzemedalje efter 8 øvelser.
Men den unge atlet endte på en flot 5. plads.
Willas satte PR i stangspring med 4,03m og i kuglestød med 14,61m. I mangekamp er man som atlet presset af, at man kun har de tre forsøg i de tekniske discipliner.
Willas døjede med at finde planken i længdespring, hvilket gjorde at han mistede ca. 25 cm og måtte nøjes med 5,98m.
I højdespring er hans PR 1,95m, men p.g.a. knæproblemerne blev det til 1, 83m.
Efter omstændighederne var det en meget fin mangekamp da Willas var oppe mod de bedste i norden.
Næste weekend er det Vestdanske Mesterskaber i Randers, hvor Wilas kun har to øvelser.
Sæby Atletik er glade for, at han er klar til at træne næsten fuld ud, når han kommer hjem til Sæby igen, efter et år på efterskole i Odense.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fire dage med hæs blæsende atletik i SIK 80' til en bekendt