
Arkivfoto.
Fanger undsluppet fra Kragskovhede Statsfængsel stadig på flugt
26. maj 2026 - kl. 10:43 - af Jeanette Wildenhoft
I går efterlyste Nordjyllands Politi to undvegne fanger, som søndag er flygtet fra statsfængslet Kragskovhede i Jerup, hvor de begge afsonede straffe.
Til morgen i dag tirsdag melder Nordjyllands Politi ud, at sagen om de undvegne fanger stadig er aktuel og der er fortsat ingen meldinger om, hvordan de to personer er flygtet. Dette oplyser TV2 Nord.
De efterlyste fanger er:
- Said Mahamed Ali Adde på 24 år. Mand, mørk i huden, almindelig af bygning, mellemlangt sort hår 180 cm høj, skæg.
- Osman Mohamed Abdi Osman på 19 år. Mand, mørk i huden, spinkel af bygning, mellemlangt sort hår.
Har man som borger oplysninger, beder politiet om, at man straks tager kontakt via telefon 114, og man understreger samtidig, at man ikke selv skal tage kontakt til efterlyste.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fanger undsluppet fra Kragskovhede Statsfængsel stadig på flugt' til en bekendt