Hørby Varmeværk søger lån på 12 millioner

Hørby Varmeværk søger lån på 12 millioner

22. maj 2026 - kl. 11:00 - af

Udvalget for Økonomi og Strategi drøftede på dets seneste møde en ansøgning fra Hørby Varmeværk om en kommunegaranti og et efterfølgende lån på 12 mio. kr. hos KommuneKredit. Afgørelsen blev en anbefaling af ansøgningen.

Lånet skal bruges til finansiering af køb og installation af en ny varmepumpe. Lånet forventes optaget med fast rente og løbetid på 20 år.

Begrundelsen for ansøgningen er at sikre en spredning af risikoen af brændselskilder på Hørby Varmeværk A.m.b.a.

Den nuværende halmkedel kan ikke levetidsforlænges, og der skal etableres ny produktionskapacitet. Det vurderes, at halm er en fremtidig usikker brændselskilde i forhold til tilgængelighed og pris.

Varmepumpen kører på el, og investeringen er således i tråd med byrådets beslutning om, at der i kommunen skal gennemføres tiltag for at sikre, at det samlede energiforbrug udelukkende skal basere sig på vedvarende energi i år 2030.

Ansøgningen ligger inden for rammerne af bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med hensyn til formål og løbetid. Kommunen kan således yde garantien til lånet. Kommunen skal ikke deponere et tilsvarende beløb.

Der er tidligere stillet garanti for lån til Hørby Varmeværk A.m.b.a. Der er på nuværende tidspunkt en restgæld for 5 lån for i alt 3,7 mio. kr., som er optaget i 2012, 2012, 2015, 2015 og 2019, og udløber i hhv. 2036, 2033, 2030, 2030 og 2049.

Tekst og foto: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hørby Varmeværk søger lån på 12 millioner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger