Mindeord – Mogens Gull Søndergaard

Mindeord – Mogens Gull Søndergaard

21. maj 2026 - kl. 21:16 - af

Det er med stor sorg, at vi i Voersaa I.F. har modtaget beskeden om, at Mogens Gull Søndergaard er gået bort den 20. maj 2026 efter kort tids sygdom.

Mogens var gennem mange år en stor del af Voersaa I.F. og nåede hele 301 kampe i klubbens farver. Som stabil sweeper var han en vigtig del af holdet – og kun sjældent trak han en offside fra egen banehalvdel.

Selv efter den aktive fodboldkarriere var slut, var Mogens fast inventar på stadion. Han fulgte trofast både herre-, dame- og ungdomskampe, og gennem mange år var hunden Lukas hans tro følgesvend. Turen gik altid forbi Bjarne i klubhuset – en øl til Mogens og en grillpølse til Lukas.

Fodboldglæden er gået videre i familien. Mogens’ børn, Søren, Anne og Line, har alle slået deres folder i Voersaa I.F., og i dag spiller børnebørnene Benjamin,
Lise, Carl og Arne videre i den sort- og rødstribede trøje.

Vi vil huske Mogens for hans gode humør, smilende væsen og hans altid hyggelige snakke i klubhuset. Han var et menneske, som altid havde tid til en sludder og et smil.

Mogens vil blive savnet i Voersaa I.F.

Ære være hans minde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindeord – Mogens Gull Søndergaard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger