Sct. Georgsgildet Sæby har afholdt generalforsamling

Arkivfoto

Sct. Georgsgildet Sæby har afholdt generalforsamling

30. marts 2026 - kl. 12:42 - af

Foråret er tiden for generalforsamlinger i de fleste foreninger.

I Sct. Georgsgildet i Sæby har man også afholdt generalforsamling, som hos Sct. Georgsgildet kaldes Gildeting.

Der var mødepligt og 21 af foreningens 23 medlemmer mødte op tirsdag den 17. marts på Trafikcenter Syd, til de traditionelle gule ærter og stegt flæsk med persillesovs.

Alle beretninger, regnskab og budget blev godkendt uden bemærkninger.

Alle poster til ledelse var genvalg.

Gildemester/formand Marian Arenfeldt, Sæby
Gildekansler/sekretær Ida Aabenhus, Frederikshavn
Gildeskatmester/kasserer Erik Nyholm, Sæby.

Fra Gildets hjælpefond er der i årets løb uddelt støttekroner til følgende:
SOS Børnebyerne
Rosenholst Spejdercenter
Hospice Vendsyssel ugens buket
De grønne pigespejdere Bangsbo
OPUSS Dronninglund
Røde Kors sommerlejr
Natteravnene Frederikshavn
ViTa Ukraine

Sct. Georgsgildet modtog en arv på 24 bjeskkarafler, som Sct. Georgsgildet fik lov til at faldbyde på Herregårdenes Bjesk Laugs generalforsamling 26. marts 2026 på Sæbygård under dagsordenens eventuelt.
Her fortalte gildemester Marian Arenfeldt om et landsdækkende hjælpeprojekt ”ReachOut”, som inddrager spejdere, gildemedlemmer og lokale ildsjæle.

Siden begyndelsen af 2020 har man arbejdet med FN´s 17 verdensmål, med fokus på:
Afskaf fattigdom
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene

Man gør det gennem undervisning af piger i henholdsvis Sri Lanka og Indien samt udlevering af bakteriedræbende genbrugsbind, så pigerne ikke skal forsømme deres skolegang.

Ildsjælene donerede kr. 770, som er sendt af sted til det gode projekt ”ReachOut”, og de overskydende karafler blev doneret til Bjesklauget.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sct. Georgsgildet Sæby har afholdt generalforsamling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger