Se de første afsnit af DR1s nye serie “Mindernes Ø”…

Se de første afsnit af DR1s nye serie “Mindernes Ø”…

12. marts 2026 - kl. 3:40 - af

…og mød manuskriptforfatterne bag serien

Tidligere elev fra FilmMaskinen – Den Nordjyske Filmskole har skrevet manuskriptet til den nye serie, der får premiere på DR1 i påsken.

Den 30. april kan du møde de to manuskriptforfattere og se de første to afsnit af serien inden, den får premiere på DR1.

Anna Krarup er tidligere elev i FilmMaskinen, Den Nordjyske Filmskole og hun har sammen med Clara Mia Cano-Hede skrevet manuskriptet til serien Mindernes Ø, som er produceret af produktionsselskabet “Made by Us”. Anna og Clara har arbejdet med manuskriptet siden 2023 og i sommeren 2025 var produktionen på set på Ærø.

“Mindernes Ø” er et smuglermysterium for hele familien. Molly tager med sin mor og søster på ferie hos morfar på Ærø. Desværre er morfar ikke, som han plejer – han genkender ikke sit eget barnebarn. Mor vil have demensramte morfar på plejehjem, men Molly insisterer på at hjælpe ham med at huske. Hun opdager, at han har en fortid som smuglerkonge på Ærø. Morfar beder Molly om hjælp til at finde en gylden last, som han har gemt – men glemt hvor. Og så begynder mysteriet.

Anna Krarup og og Clara Mia Cano-Hede vil til visningen fortælle om serien og om deres arbejde med at udvikle karakterer og skrive manuskript. Vi ser de to første afsnit af serien og hvert afsnit varer cirka 30 minutter. Efter visningen har publikum mulighed for at stille spørgsmål om produktionen og få en snak med Anna og Clara om deres oplevelser.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig meget til at have sneak peek på min nye serie på FilmMaskinen. Jeg er jo selv gammel elev og ved derfor også, hvor meget arbejde og engagement FilmMaskinen lægger i at klæde unge, der drømmer om at lave film, rigtig godt på og dyrke deres nysgerrighed. Et gensyn med Frederikshavn og FilmMaskinen er en stor fornøjelse”, Udtaler Anna Krarup.

Visningen foregår i FilmMaskinens lokaler i Maskinhallen i Frederikshavn den 30. marts kl. 18.30.

Arrangementet er gratis, men der er begrænsede pladser, så det er nødvendigt at tilmelde sig. Send en mail til: mrmi@frederikshavn.dk og skriv hvor mange pladser, I ønsker.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Se de første afsnit af DR1s nye serie “Mindernes Ø”...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger