Den lokalpolitiske ferie er snart ovre

Den lokalpolitiske ferie er snart ovre

29. juli 2025 - kl. 3:15 - af

De lokalpolitiske byrådsmedlemmer i Frederikshavn Kommunes byråd mødes snart igen efter sommerferien.

Byrådet med sine 29 medlemmer har også 7 politiske udvalg med hver 7 medlemmer.
De første to udvalg, som tager hul på efterårets politiske drøftelser, afgørelser og beslutninger er Plan- og Miljøudvalget, hvor 1. viceborgmester Peter E. Nielsen (A) er formand, samt Social- og Sundhedsudvalget, hvor Ole Rørbæk Jensen (A) er formand. Det sker mandag den 11. august.

Dagen efter, tirsdag den 12. august, mødes Teknisk Udvalg. Her er Gitte Killerich (A) formand. Endvidere mødes politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget. Her er Peter Laigaard (A) formand.

Onsdag den 13. august mødes Børne- og Ungeudvalget. Her er Christine Lykke Eriksen (SF) formand. Ligeledes er der møde i Arbejdsmarkedsudvalget, hvor John Karlsson (A) er formand.

Økonomiudvalget, hvor borgmester Karsten Thomsen (A) er “født” formand, starter efterårets møderække den 20. august med bl.a. 1. behandling af de kommunale budgetter for 2026.

Byrådet venter til den 29. august med møde.

KV-valg 2025 og VM-fodbold ramler sammen
Gennem de seneste uger har flere nuværende byrådsmedlemmer og kommende politiske kandidater skrevet indlæg om mangt og meget til lokale medier.
Meget af indholdet er med henblik på valgene til byrådet og regionsrådet den 18. november.
Dette vil traditionen tro have rigtig mange menneskers bevågenhed.
Men denne dato vil der i øvrigt med næsten usvigelig sikkerhed være stor travlhed!

Alt imens de politiske afstemningsresultater indløber og offentliggøres, spiller herrelandsholdet i fodbold den afsluttende puljekamp i VM-kvalifikationen, når holdet tørner ud mod Skotland på Hampden Park Stadium i Glasgow.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den lokalpolitiske ferie er snart ovre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger