
Ældre mand faldet på mole – sidder fast mellem stenene
26. juli 2025 - kl. 12:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Falcks brandfolk fra Sæby er netop kaldt til Sæby Havn.
Meldingen lyder på, at en ældre mand er faldet på molen og ligger 4 meter nede.
Udover brandfolkene, er en ambulance også på vej til stedet.
Opdatering:
En læser oplyser til Sæby Avis, at der er tale om en lystfisker der er faldet ned fra en af platformene på den nye havn og sidder kilet fast mellem stenene.
Manden har efter avisens oplysninger slået hovedet, men hvor meget vides ikke.
Redningsvognen fra Nordjyllands Beredskab, Frederikshavn, er netop ankommet til stedet og man vil nu forsøge at hejse den nødstedte mand op med en kran, forlyder det.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ældre mand faldet på mole - sidder fast mellem stenene' til en bekendt