
Indlæg: Vendepunkt for Frederikshavn Kommune
5. juli 2025 - kl. 9:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Endelig ! Efter lukning af en stor arbejdsplads i Sæby – efter udfordringer på Havnen – efter en opslidende, og fortsat kørende, debat mellem politikere om selvsamme havn – kom der fredag aften den 4. juli den positive nyhed. Der skal bygges (samles) skibe, mange skibe, i Frederikshavn. Sådan !
En tydelig glad borgmester, og Gud hvor du fortjener det, Karsten, vurderede, at det betyder 500-600 nye arbejdspladser i Frederikshavn. Og her ved siden af kommer afledte gevinster hos underleverandører, hos byens forretningsdrivende og med medvinden følger en generel optimisme og tro på fremtiden. Okay der kommer også udfordringer undervejs, uforudsete problemer, svære beslutninger – Men forskellen i forhold til lige nu er, at målet, sigtepunktet, er fremdrift, arbejdspladser og igen smil på Havnen..!
Der skal lyde en stor anerkendelse til alle der har været involveret i at opnå dette resultat. Administrationen på Rådhuset, virksomheder på Havnen, det politiske system – samarbejde er vejen frem. Også i fremtiden.
Og så en bøn til sidst. Lad ikke denne positive nyhed, og de kommende mange muligheder, blive forstyrret af en til tider bitter politisk debat med afsæt i fortiden ! Så har nyheden den 4. juli betydet endnu mere end nye arbejdspladser, fremdrift og medvind. Hold da op !
Per Christian Jensen
Sæby
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indlæg: Vendepunkt for Frederikshavn Kommune' til en bekendt